søndag den 5. april 2015

Studenterbrød

Manden min havde længe plaget mig om at lave studenterbrød - Hans absolut favorit kage :) Efter et indlæg af ham på facebook om dette, er der flere der har ønsket en opskrift. Så her kommer den - Og ja, det lyder ganske frygteligt noget af det, men det smager fantastisk!!!


Kæmpe studenterbrød!!!


Mørdej:

  • 150 g hvedemel
  • 75 g flormelis
  • 75 g smør
  • 1 æg
Fremgangsmåde: Sigt mel og flormelis i en skål og det sammen. Tilsæt smørret i små klumper og smuldre det i melblandingen. Tilsæt ægget og saml det til en kugle. Lad mørdejen hvile i 30 min. Herefter rulles den ud i en rektangel. Jeg brugte en firkantet springform - kun kanten af denne og ikke bunden. Dejen rulles ud så den passer til den valgte form. Har du ikke en firkantet springform kan du fore et firkantet fad (ildfast), med bagepapir og komme mørdejen her op i - Når den er bagt og trøffelmassen er lagt i kan du løfte kagen op af formen ved hjælp af bagepapiret. Når dejen er rullet ud bages den i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 10 min, til den er gylden og sprød. Bunden skal herefter køle af, imens laves trøffelmassen.

Trøffelmasse: 

Der skal bruges 2 x trøffelmasse - Lav derfor dobbelt portion af nedenstående.
  • 1 hindbærroulade
  • 4 store chokolademuffins eller 1 mazarintærte (andet kage kan også bruges) - Jeg foretrækker muffins
  • 2 store spsk kakao
  • 2 store spsk hindbærsyltetøj 
  • 2 spsk romessens
Det hele blandes godt sammen i en skål - Det letteste er at mase det sammen med hænderne. Så på med handsken, det er fedtet:) ælt det rundt til du har en ensartet masse. Der må gerne være klumper i fra chokolade og lignende, men sørg for at "smatte" alle kage stykkerne ud.

Opbygning:

Smør den afkølede bund med 4-5 spsk hindbærsyltetøj. Herefter presses trøffelmassen ud over hele bunden og helt ud til kanten - Den skal være omkring 2-3 cm høj. Kom herefter glassur, smeltet chokolade eller hvad man nu ønsker, henover hele det kæmpe studenterbrød. Pynt evt. med krymmel, frysetørret hindbær/jordbær eller bare glasuren. Stil det på køl i min. 30 minutter og fjern derefter formen. Skær den ud i stykker som er passende - Pas på med at skære dem for store:) Der vil kunne skæres 14-20 stykker (alt afhængig af, hvor stor en form du bruger. Er det en  meget stor form skal du måske bruge 3 x trøffelmasse - Jeg havde lidt mørdej til overs, da min form ikke var så stor.

Mere passende stykke - Lige til at nyde til kaffen:)


Er du i tvivl om noget, så skriv endelig... 

God fornøjelse og velbekomme:)

søndag den 19. januar 2014

Kan du gætte hvem jeg er?

For jeg har fået maske på, misk, mask, maske på. Kan du gætte hvem jeg er? 

I dag ville Tobias gerne tegne og klippe. Så jeg fandt vores lille kreative kasse frem, hvor vi har en masse sjove ting i. Det er med at gribe chancen for kreativitet med sine unger, når den byder sig - Jeg nyder det i hvert fald. Tobias har et par masker på værelset, som han egentlig synes er lidt sjovt at rende rundt med. Så jeg gik på verdens bedste søgemaskine, Google, og fandt skabeloner til forskellige masker. Men øv, øv - Vi havde ikke noget karton. Pyt med det. Jeg fandt papir i forskellige farver, tuscher, lim, sakse og elastik. Vi foldede papiret og limede det godt sammen. Så lå det og tørrede lidt under pres, i mens vi (jeg) klippede skabelonerne ud. Tobias havde tegnet firkanter og cirkler på et stykke papir, som han så øvede sig, at klippe efter. Det er jo lidt svært, det der med at klippe. Øvelse gør mester, så han klør på! Så tegnede vi efter skabelonerne på det sammenlimede papir, og fik lavet de fineste masker. Tobias klippede også selv en maske ud - Mega sejt. Gæt selv hvilken? :)

Hjemmelavede masker - Et hit her i hjemmet!

Tobias var glad for sine nye masker og han skulle helt klart være Spiderman - Så han havde masken på i mens vi kørte forbi Morfar og var nede og handle!!! Tossede dreng :)

Så er det i sving med hæklenålen!

Som nævnt tidligere på bloggen, har Tobias bestilt et hæklet regnbuetæppe. Jeg elsker virkelig, at min søn kommer, og selv beder om at få noget fra mig, som jeg har lavet. Det varmer mit krea-hjerte så inderligt. Så skal drengen sørme også ha' det! Heldigvis har jeg vidst garn nok...

Min garnkurv

Indrømmet, jeg har været ude og købe lidt ekstra, da jeg manglede nogle af farverne. Jeg har gennem årene fået samlet mig pænt meget garn. efter jeg fyldte denne kurv med garn, måtte jeg ud og købe én til kurv, som nu også er fyldt. Måske man kan kalde mig en "Garnfreak"??? Jeg kan bare ikke stå for garn. Hvis jeg ser noget pænt og lækkert, får jeg straks idéer til, hvad jeg kan lave af det. Og vupti, så er garnet købt. Jeg tror jeg må undgå garnhylderne for en tid :) 

Men hæklenålen er i fuld sving, og jeg har nu fået lavet de første 7 rækker i regnbuens farver. Så mangler jeg bare, lad mig nu se... - Sådan ca. rigtig mange rækker endnu! Men så har jeg da noget at beskæftige mig med! Gad vide om jeg ikke finder et nyt projekt jeg kan gå i gang med samtidig? Kan bedst lide at jeg kan hoppe lidt fra projekt til projekt. Så går jeg ikke død i det! Her er i hvert fald det jeg har nået indtil videre:

Regnbuetæppe til min skønne søn

Jeg hækler ikke efter opskrift, men efter egen fantasi. Det er bare stangmasker frem og tilbage, men den tredje række i én farve, hækles med hulmønster. Her hækler jeg 2 stangmasker *2 luftmasker, 4 stangmasker* og slutter af med 2 stangmasker. *-* gentages til de sidste 2 stangmasker. Så det er meget enkelt, men giver alligevel lidt ekstra finish til tæppet - Synes jeg! Jeg glæder mig til at vise Jer det færdige resultat :)





Hurraaaaa - Tobias 4 år!

Så fandt jeg tid til at komme med lidt update på bloggen. Der har været nok at se til siden sidste indlæg. Vi har fået fejret min fødselsdag, som var d. 3. december. Det var med super lækker julefrokost menu fra Kokkens Fisk - Må igen lige nævne, at det er virkelig værd at få mad der fra - Og så var jeg jo bare omgivet af min dejlige familie! Så kom julen hurtigere end man lige havde regnet med. Vi havde nogle hyggelige dage med masser af gaver til ungerne. Lige som de helst vil ha' det. Nytårsaften blev holdt med nogle af vores rigtig gode venner. De har en datter på 2 år og en lille ny fra november. Men Tobias, Mille og Maja hyggede sig HELT vildt - Og det gjorde vi voksne også. Så bortset fra en søvnløs nat (pga. hosteri og mareridt), var det en super skøn dag og aften.

Så kom dagen som Tobias længe havde glædet sig til - Hans fødselsdag. Han blev selvfølgelig fejret af os herhjemme på selve dagen. To dage efter kom alle Vaskebjørnene fra børnehaven og der var sørme liv og glade dage i det lille hjem. Hold da op der kan komme meget støj ud af sådan en flok unger. Men de hyggede sig og Tobias havde en god dag. Vi havde lavet frugtfad, 60 mini pizza'er, grøntsags stænger, humus og banankage - Nøj det var et hit. Der var næsten intet tilbage. Så det kan godt anbefales, og det var ikke særlig besværligt. Pizza'erne havde vi lavet ugen forinden og lagt dem i fryseren, så de var lige til at lune. Humus lavede vi dagen før, og alt frugt og grønt skar vi om morgenen. Så var der også tid til, at vi kunne hygge og lege med børnene :)

Frugtfade med vand til formiddagsmad

Mini pizza'er med humus og grøntsager til frokost

I weekenden skulle vi så holde fødselsdag for familien. Tobias glædede sig rigtig meget og havde en skøn dag, men  så var det også nok med fødselsdage da. Puha, man bliver fyldt godt op efter tre dage. Tobias havde jo valgt, at vi skulle have lagkage - En REGNBUE lagkage. Så måtte jeg jo i tænkeboks. Min plan var at lave en lækker lagkage med marcipanbånd rundt om. Så ville jeg pynte den med ringe af flødecreme i regnbuens farver. Det blev ikke helt som jeg havde tænkt. Der var noget marcipan der drillede lidt og der var derfor kun marcipan nok til én af kagerne. Shit, hvad skulle jeg så gøre??? Jeg måtte bruge noget af flødecremen, til at smøre den ene kage op med. Jeg havde derfor ikke creme nok, som jeg kunne lave forskellige farver af. Jeg tog en sprøjtepose og malede siderne i regnbuens farver. Så sprøjtede jeg i ring på toppen af kagen og den anden kage fik nogle rossetter med regnbuecreme på. Det var bestemt IKKE det pæneste resultat, men det var ok og Tobias var glad. Kagen smagte rigtig godt og det var jo det vigtigste. Så må jeg tage revanche næste gang. I kan jo selv bedømme resultatet her:

Regnbuelagkage!

Kagen bestod af:

  • Hjemmebagte lagkagebunde
  • Blåbærsylt
  • Knuste makroner
  • Jordbærcreme (se nedenfor for en nem måde at lave creme på)
  • Lime "bomber"
  • Marcipanbånd
  • Flødecreme til pynten
Jeg blev inspireret af Mette Blomsterberg til, hvordan man kan lave en nem kagecreme, i stedet for på den gammeldags måde, hvor den let kan skille. 

Man koger fløde med lidt sukker og tilsætter så husblas, som har været blødt op i koldt vand. Fløden skal på køl til den er stivnet. Det er grundcremen. Hertil tilsætter jeg så sylt, lavet på det frugt jeg nu vil have i min kage. I det her tilfælde var det jordbærsylt. Det var bare jordbær der var kogt op med sukker, vanilje og citron (kan evt. tilsættes husblas heri). Det bliver en rigtig lækker creme som er nem at lave - Trods det, at det skal laves 1-2 dage i forvejen.

Næste gang jeg bager en lagkage skal jeg gerne lægge opskrift og billeder ind, skridt for skridt :)

Hvis jeg skal sige én ting jeg ville gøre anderledes, så ville jeg måske vælge noget andet end lime bomber, eller helt undlade dem. Det smagte helt fint, men jeg synes personligt, at det blev lidt for meget. Bedøm selv, hvis du prøver samme "fyld" til din lagkage en dag. 




mandag den 28. oktober 2013

Blommer, blommer og blommer

Der har været stille på bloggen LÆNGE. Jeg er startet på arbejde igen (puha det er hårdt), efter en super skøn barsel med min dejlige "lille" pige, som allerede er 1 år. Tiden flyver afsted - Total kliché at sige - Men det gør den altså. Jeg kan overhovedet ikke følge med. Jeg har 10.000 gode idéer til nye kreative projekter som jeg også kan blogge lidt om, men tiden er bare ikke til at udføre det hele lige nu. Jeg må nok hellere få færdiggjort de igangværende projekter jeg har. Først skal jeg have lavet babytæppe færdig til min skønne venindes lille pige, der gerne skulle komme til verden i løbet af næste måned - Jeg GLÆDER mig!!! Tobias har også bestilt et tæppe - Ikke hvilket som helst tæppe - Et REGNBUE tæppe. Det kommer der nok også et lille indlæg om, med billeder af proces og resultat :)

Men først, som overskriften siger, BLOMMER! Min dejlige Far og ligeså dejlige stedmor, bor ikke mere end fem minutter fra os. De har en kæmpe have med masser af frugttræer, heriblandt blommer. Så jeg var på blommerov og fik ikke mindre end 12 kg blommer med hjem. Så gik jeg i krig i køkkenet.


De skønneste blommer fra min Fars have


Det tog en hel dag, men så kom der også vildt gode ting ud af alle de blommer. Jeg valgte at tage stenene ud, da det godt kan blive lidt for bittert, hvis man koger dem med. Det var bl.a. også derfor det tog så lang tid at komme igennem de 12 kg:) Jeg startede med at lave en masse grød til fryseren. Det tænker jeg, at jeg kan bruge til en blommetrifli eller andre skønne desserter. Spist skal det nok blive! 


Blommegrød

Bagefter gik jeg i gang med at lave syltetøj/marmelade - Har stadig ikke helt fundet ud af, hvad forskellen er, men tror nu det blev til marmelade. Det blev til 3 store glas. Jeg forærede 2 glas væk, da vi umuligt selv kunne få spist al det marmelade. Da skrællen på blommerne også godt kan indeholde lidt bitterhed, valgte jeg at hælde kogende vand henover de skyllede blommer. Herefter kunne jeg let hive skrællen af dem uden at der gik for meget af blommekødet til spilde. Marmeladen blev derfor mere gul i det og det smagte virkelig godt. Jeg brugte syltesukker, som indeholder pektin og så kom jeg lidt ekstra rød melatin i, da jeg ikke ville bruge mere sukker end nødvendigt. Det skulle ikke blive hvinende sødt.  



Blommemarmelade
Til sidst fik jeg kogt saft på de sidste blommer. Det var en lidt længere proces, da det hele skulle passeres gennem et klæde i en sigte. Men det var det værd. Det blev til en drøn god saft der sagtens kunne fortyndes lidt. Det holdt derfor længe. Min Far elsker blommesaft og han skulle selvfølgelig have en af flaskerne - Den var drukket i løbet af kort tid:)

Blommesaft

Så tak for Blommer Far - Måske jeg kommer på rov igen til næste år :)

søndag den 11. august 2013

Ferie, ferie, ferie...

I'm back... 

Efter en skøn ferie med min dejlige familie, kan jeg vidst lige finde tid til et lille indlæg. I juni var vi en uge i Tyskland - Det var lækkert - Så vi valgte at feriere i Danmark de sidste to uger i juli. Vejret var jo pragtfuldt. Der var et par dage med regn og ellers stod den på varme og fuld sol. For os handlede det om, at finde en balance, så begge vores børn fik lidt ud af ferien. Mille er jo ikke så gammel og har stadig brug for lidt ro og vante omgivelser. Så vi havde både dage hjemme og på farten. Tobias nød nu også de dage vi bare blev hjemme. Han er en lille "tullemås" og elsker at lege, se film og hygge med os andre. Lidt kreativt er det også blevet til. Vi har bagt kager, lavet armbånd, tegnet og jeg fik syet endnu et pudebetræk til pyntepuderne i sofaen. Nedenfor kommer en stribe af billeder fra ferien. Så skal jeg nok få lagt lidt opskrifter ind og andet godt bagefter :)


Turen gik til Givskud Zoo i starten af ferien. Tobias ville SÅ gerne se gorillaerne - Dem så vi nemlig ikke, da vi var dernede tidligere på året. Så han var helt vild, da vi så alle gorillaerne sidde inde i deres gorillahus. Det var en skøn dag og ungerne var trætte, da vi kom hjem!


Tid til fødselsdag var der også. Min Mor, Moster og Mormor holdt fødselsdag og jeg kom med kagen. Det var en "lille" kreation med mandelbunde, chokolade ganache, mandelkrokant, jordbærcreme og jordbærsylt. Mmmm den var god. Det var måske ikke den pæneste kage jeg har lavet, men der er altid plads til forbedring. Jeg syntes det var sjovt og de andre elskede den - Det var jo det vigtigste! 


En af dagene "pakkede vi ungerne sammen" og kørte til Ebeltoft. Det er efterhånden blevet en tradition, at vi besøger Ebeltoft hvert år, i løbet af sommeren. Det er en skøn og hyggelig by. Vi fandt nogle sandwich, gik ned til vandet og lagde tæppet på græsset. Her nød vi frokosten og den dejlige udsigt over vandet. Da Mille skulle sove, gik Tobias og Thomas på Fregatten Jylland. Så kunne jeg ligge på tæppet og slikke lidt sol i mens - Fed ordning :)


Tobias er vild med, at lege med perler - Og jeg kan altid overtales til at lege med :)
Så jeg fik lavet disse fire armbånd til mig selv!


Tobias og jeg bagte squashkage. Vi skulle hjem til Morfar og Marianne og spise aftensmad. Vi tog derfor kage med til kaffen. Mmmm den blev god. Opskrift kommer senere :)


Vi sluttede ferien af med en hyggelig tur til Ree Park, sammen med vores fantastiske venner og deres skønne pige, Maja. Tobias og Maja hyggede sig og Mille sad bare og nød turen i klapvognen :) Vi tog til Ebeltoft bagefter, hvor vi spiste aftensmad sammen. Perfekt (og varm) dag - Det var årets varmeste dag. Puha, godt man kunne køle ned med en slush ice...










onsdag den 17. juli 2013

Så går "syerskerne" i gang!

Så er det i dag det går løs - Min skønne veninde kommer med symaskinen under armen og så skal vi dælme lære at sy. To nybegyndere med maskiner, de endnu ikke har afprøvet - Er spændt på om der bliver produceret noget eller om tiden går med, at finde ud af symaskinen?!? Hyggeligt bliver det i hvert fald, det er sikkert og vidst:) Jeg har kun fået købt lidt stof til ungerne, men håber på at få købt noget mere, så jeg kan få lavet nogle puder til stuen. Nu må vi se, hvad det kan blive til! Stay tuned...


Min "stofbunke" - Lidt fra Katvig, Småfolk, Night & Day og Panduro Hobby


Vi skal da også lige have lidt lækkert i mens vi hiver os i håret over vores håndarbejde:) Tobias og jeg har i dagens anledning bagt cookies. Det er altid skønt med en lille hjælper i køkkenet og jeg trækker ham med, hver gang jeg kan komme til det! Disse cookies er en ny variant jeg har afprøvet. Foruden grundopskriften (som kommer ind på bloggen senere) har jeg kommet stødt ingefær i, kanel, vanilje, limeskal og limesaft samt lidt hakkede nødder. De er ikke helt så gode som jeg havde håbet, men ned ryger de stadig;) Tobias er vild med dem så helt skidt er det ikke. Venter spændt på hvad de andre siger til dem! 


Velbekomme!

søndag den 23. juni 2013

Kreativ med genbrug!

Hjemmelavet mad til børn er godt - Ingen tvivl om det! Jeg laver gerne mad fra bunden til mine unger, men ind i mellem er det nu også rart, at springe over hvor gærdet er lavest. Jeg ser mig derfor ikke fri for, at have købt lidt frugtmos og andet mad på glas til Mille-pigen. Det er der vidst ingen børn der tager skade af - Mine har i hvert fald ikke :) 

En dag, hvor jeg stod og vaskede et glas op (fordi de skal være rene inden man kommer dem i vores skraldespand), tænkte jeg på, om man da ikke kan bruge dem til et eller andet, i stedet for at smide dem ud. Og pling, ny idé poppede op. Jeg havde set for nogle år siden, at de blev brugt til fyrfadsstager hængende i et træ. Det var til en venindes bryllup og det var super sødt og vildt romantisk. Men da vi ikke har nogle træer i haven, måtte jeg ty til noget andet. Så jeg fandt min elskede hæklenål frem - Lige for én gangs skyld - Og så fik jeg kreeret disse fyrfadsstager til hylden i stuen. Jeg har stadig glas i skabet, der venter på, at få en "frakke" på, så vi kan få skabt en hyggelig atmosfære i vores lille hjem - Specielt til de mørke og kolde vinteraftener, som altid kommer før vi ved af det. Lige ny nyder vi stadig de lyse aftener og de må derfor nøjes med at stå til pynt lidt endnu! 


Hæklet fyrfadsstager! Designet er efter fri fantasi og jeg har derfor ikke lagt en DIY ud på bloggen :)