mandag den 18. februar 2013

Om mig

Jeg er gift med Thomas, den dejligste mand på jorden. Sammen har vi to fantastiske børn: Tobias (fra januar 2010) og Mille (fra oktober 2012). Det bedste for mig er, at tilbringe tid med min familie og venner. Det kan være en hyggestund med en god film, en skøn gåtur i skoven eller kreativ time med tegning og maling. 

Selv nyder jeg at udfolde mig kreativt. Jeg har kastet mig over hækle- og strikketøjet og indtil videre, er det mest blevet til  babytæpper og suttekæder. Så der er rig mulighed for, at jeg kan udvide mit repertoire når det gælder nørklerier med garn, men også muligheden for, at gå i krig med andre spændende ting. 

Jeg elsker desuden at tilbringe tid i et køkken. Min kærlighed er faldet på bagning og fremstilling af søde sager til mennesker jeg holder af. Men jeg siger heller ikke nej til at lave en god middag til familie og venner. Det er enormt tilfredsstillende for mig, når andre nyder godt af det, som jeg har fremstillet!

Fagligt er jeg uddannet Ergoterapeut og arbejder som opsøgende medarbejder ved Aarhus kommune. Her forsøger vi at hjælpe socialt udsatte mennesker, mod en bedre tilværelse. Jeg elsker mit job og jeg brænder for, at gøre en forskel for mennesker, der har det svært. Jeg håber derfor, at kunne beholde mit job de næste mange år:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar