søndag den 28. april 2013

Navngivning - What a day!

I går var en helt igennem fantastisk dag. Vi skulle holde fest for vores skønne pige, som har fået sit skønne navn! Selvom hun ikke blev døbt, skulle hun da ikke snydes for en fest, hvor familien kunne komme og hygge om hende. Festlighederne foregik i vores lille hjem, her i Låsby. Det var på mange måder super dejligt at vi var her hjemme. Vi havde alt hvad vi skulle bruge, lige ved hånden. Specielt alt det vi nu skal bruge til Mille. Hun er jo ved at være en stor pige, så grød og mos skal der til. Det var også et kæmpe plus at ungerne kunne lege både ude og inde, og så slap vi for at slæbe en masse legetøj med. Hyggeligt var det i hvert fald. Mille fik gode gaver, en masse opmærksomhed og vi fik fantastisk mad ud af huset fra Kokkens Fisk i Århus. Dagens menu bestod af:


Forretter
- Røget laks med peberrodscreme
- Italiensk pølse med drueagurk, artiskok hjerter og pesto
- Krebsehalesalat med æble
- Grøn salat med hvedekorn

Hovedretter
- Grillkøller af gris med BBQ
- Oksefilet
Rustik salat af bagte kolde grøntsager med marinade
- Ovnbagt grønt af kål og gulerødder
- Små ristede kartofler
- Hvidvins creme sauce

Til det hele fik vi super lækkert brød med smør.

Jeg kan varmt anbefale Kokkens Fisk, hvis du skal have mad ud af huset. Det var super veltillavet og smagte virkelig godt. Alle vores gæster var meget begejstrede - Selv min "gamle" Mormor proklamerede, at hun ikke havde fået så god mad ude fra, i flere år, ja vidst aldrig, nåede hun frem til. Og jeg vil give hende ret. Det er noget af det bedste diner transportable jeg har fået. Og der var rigeligt af den, så ingen gik sultne hjem. Vi var rigtig godt tilfredse:)

Ungerne fik stuen for sig selv. Her blev de spist af med pølsehorn, pizzasnegle, frugt og grøntsager. De hyggede rigtig, legede og så film. Skønt at opleve og lige i vores ånd! Det skulle være så afslappet og hyggeligt som muligt. Desserten stod jeg selv for - Sådan er det jo med en kvinde i huset, der elsker at bage og tilmed går på barsel. Det skal udnyttes. Vi fik tre forskellige slags cupcakes, samt cookies og lilla kys kager. 

Intet var overladt til tilfældighederne, så mine cupcakes matchede selvfølgelig det farvetema, som jeg havde valgt for festen. Mere eller mindre alt, blev holdt i lilla, limegrøn og pink. Jeg havde også fået hæklet en masse sommerfugle og blomster, som kunne dekorere bordene. Det gav et rigtig hyggeligt og smukt præg på de hvide duge. Så blev der også lige til mor-datter hårbånd! Kitsch og sødt på samme tid;) Noget skal man jo bruge garn og tid på! 


De lækreste cupcakes! 
Øverst er en brownie cupcake med chokolade-appelsin frosting. 
Midtfor er en gulerods cupcake med creamcheese frosting. 
Nederst er en banan cupcake med chokolade frosting.

De dekorative borde!

Så vi vil sige stort tak til vores skønne familie, fordi I var med til at skabe en dejlig dag for os og vores børn. Vi nød det og det håber vi også at I gjorde;)

Dagen i dag er gået med hygge, oprydning (som altid), leg og ballade. Min bror kom forbi og blev til restemad fra gårsdagens fest. Og min kære onkel og fætter svingede lige forbi, med en trailer jord til vores nye højbede. Tusinde tak Jan! Så nu glæder jeg mig til, at få fyldt dem op med lækre grøntsager og jordbær. Måske der kommer et blog post om det...?!? 


To hårdtarbejdende mænd;) 

lørdag den 27. april 2013

Økodag

Her i huset vil vi gerne støtte økologien, så det var oplagt for os, at tage til Økodag i søndags. Vi havde en super hyggelig dag. Vi valgte at tage ud til Hjortsminde, som ligger lidt nord for Silkeborg. Her havde de allieret sig med KFUM Spejderne, som stod for lidt aktiviteter til børnene. Vi var rundt og se gården, hvor Tobias var oppe at sidde i de forskellige traktorer og så så vi de to nye kalve. De var født om onsdagen - Nøj hvor var de søde! Vi var også inde og se de malkekøer, som skulle lukkes ud på græs senere på dagen. Og det var vi spændt på at se. Der var desuden smagsprøver af forskellige produkter fra Arla, som de også uddelte af, da arrangementet var slut.

Tobias prøver lige den lille traktor!

De søde øko-køer der venter med længsel på at komme på græs!

Mille fik lidt at spise i det fri og blev lagt til at sove i sin klapvogn. Så kunne vi andre sidde og nyde vores frokost. Den stod på nybagte pizzasnegle, agurk, tomater og melon - Lige en frokost for Tobias. Da kl. var 12.00, blev køerne lukket ud på græs. De hoppede og "dansede" og nød virkelig det fri. Ja faktisk så meget, at vi lige fik en ekstra opvisning. De løb ned til den ene ende af marken og tilbage igen mod stalden. Så stod de lidt udenfor stalden, vendte om, og hoppede af glæde igen. Det var nu lidt sjovt at se, så det må blive en fast tradition for os;)

Mille får mos i det fri;)

Maden nydes på græsset og med fuld solskin - Så bliver det ikke bedre!

Vi kan i hvert fald varmt anbefale, at tage sine børn med til sådan et arrangement. Tobias nød det og det gjorde vi voksne også. Det er ganske gratis og en hyggelig aktivitet, som alle i familien kan være med til. Der er dog enkelte steder, hvor de tager betaling for parkering. Med fare for at lyde snobbet, så vil jeg mene, at de fleste familier har råd til at ofre en 20'er på sådan en dag;) Så pak madkurven næste år, put ungerne i bilen, inviter evt. bedsteforældre eller venner med og besøg en af de mange gårde, der holder åben for offentligheden på denne økodag! Vi ses (måske) næste år...

tirsdag den 9. april 2013

Nyt projekt

En lille teaser - Mit nye projekt skal laves med tapet/papir og maling;)


Stay tuned... 

søndag den 7. april 2013

Lørdag med kreatid, bryllupsdag og fødselsdagsfest!

Lørdag var på alle måder en fantastisk dag!

Vi var inviteret til 35 års fødselsdag, hvor der var dress code: Sort og rød... Oh oh! Sort var intet problem, men rød, se det var straks værre. Jeg har jo intet i mit klædeskab, der er rødt. What to do? Ingen havde sagt, at rød skulle være dominerende, så jeg fik den, hvis jeg selv skal sige det, geniale idé, at lave en rød hårbøjle. Jeg gik på loftet, fandt noget rødt silkebånd i den store julekasse, og snoede det om en tynd hårbøjle. Så fandt jeg hæklenålen frem og fik lavet to blomster i forskellige størrelser. Dem kunne jeg let trække på hårbøjlen og voila, en sød og rød hårbøjle blev til;-) Jeg blev derefter shinet op med krigsmaling i hovedet og knaldrød neglelak på fingrene. Dresscoden var dermed overholdt!


Her er det færdige resultat - Synes selv, at den blev ret sød.
Specielt når man tænker på, at jeg kun brugte et par timer på den.
 
Thomas ville ikke have en rød hårbøjle på - Go figure - Så han måtte en tur ind til byen og købe et rødt slips. Han samlede så min Mor op på vej hjem, som skulle passe de små. Med sig hjem, havde han en kæmpe og fantastisk flot buket blomster - Aaarrrwww han er sgu bare for dejlig, ham min mand;-) Anledningen var vores 3 års bryllupsdag, som vi jo fejrede sammen med vennerne til fødselsdagen. Det var super rart, at komme lidt ud af huset, uden at have to børn med bag i bilen. Og pasningen gik godt. Det var første gang, at Mille ikke skulle puttes af mig eller Thomas og hun skulle tilmed have modermælk af kop. Tøsen er jo mega glad for brystet og nægter, at tage en sutteflaske. Men det gik som sagt godt, så nu bestiller vi snart min kære Mor til pasning igen, så vi kan komme på en kærestetur - Bare os to;-)

Min flotte buket! Glad bliver man, når manden husker,
hvad der er ens yndlings blomster: Liljer:-)

Fødselsdagsfesten var super hyggelig. Vi fik set gode venner, som vi ikke lige ser hver dag. Snakken gik, musikken spillede, limbostangen blev fundet frem og vinpropperne røg - Sidstnævnte gjorde sig desværre ikke gældende for mig, da jeg skulle køre hjem. Sådan er det, at være ammende kvinde. Der må ofres lidt, med småbørn i familien. Men folk der kender mig godt ved, at det bestemt ikke behøver slukke mit festhumør:-) Jeg vender bare stærkt tilbage! Derudover fik vi det mest fantastiske mad, jeg længe har fået. Bao, som var fødselaren, er uddannet kok og hos ham spiser man altid godt. Jeg er ikke den store fiske spiser, men han formåede at lave retter med fisk, som jeg spiste med stor glæde. Vi fik i alt syv retter og en ganerenser ind i mellem, så vi spiste fra omkring kl. 18.00 til 24.00. Jeg vil her prøve at fortælle lidt om vores menu, med fare for, at jeg glemmer noget eller skriver noget, som ikke er helt korrekt. Men det var bare så godt, at det  jeg bare dele med Jer.

Første ret var en King crab salat på en bund af salturt og toppet med fennikel

Anden ret var lækker græskarsuppe med syltede græskar og dampet kullerfilet

Den tredje ret bestod af Bresaola (lufttørret okseinderlår) med en creme af flødeost, peberod og agurk. Dertil fik vi kinesiske spirer og pinjekerner

Fjerde ret var jomfruhummer og røget kammuslinger med rogn og tomatvinaigrette 

Myntegranité (ganerenser)

Femte ret var hovedretten som bestod af vagtler med puré af rodfrugter, dampede forårsløg, stegte blomkål, bagte rodfrugter og sweet potato i lag samt en demi glace

Den sjette ret var en præ dessert og helt fantastisk. Det var en rabarbersuppe med bagte rabarberstykker og citroncreme

Syvende og sidste ret var en chokoladebund med mandler og nougat. Ovenpå var der en chokolademousse og appelsingele. Dertil fik vi hjemmelavet jordbæris og jordbær

Mmmmmmmmm.... Tak for mad til Bao - Og tak for godt selskab til alle der var med til festen!

tirsdag den 2. april 2013

Ugler i mosen - The sequel

Min skønne veninde viste mig, for noget tid siden, en opskrift på en uro med ugler, der var syet sammen ud af filt. Den var bare super sød og jeg elsker ugler - MEN! Mig + syning + filt = Katastrofe. Det skulle da ikke afholde mig i, at lave en ugle-uro. Så jeg gik i gang med noget, som jeg rent faktisk kan: Perler og hækling! Og nu er uroen så færdig - Den har fået sin plads på Milles værelse. 





Jeg er nu i fuld gang med én til Tobias - Han måtte jo bare have en, når nu Mille også fik. Den bliver bare med andet end ugler;) Han er i en fase lige nu, hvor spækhuggere og delfiner er et hit, så det må blive en "under the sea" udgave! Smider lige et billede ud, med det færdige resultat, når den tid er!


mandag den 1. april 2013

Bye, bye binky

Så er det tid til lidt bloggerier igen. Her i huset har vi holdt ferie og været så uheldige, at ramle ind i en omgang "ud af begge ender syge". ØV :( Nå, men påsken har nu været hyggelig alligevel. Tobias havde fri dagene op til og jeg havde besluttet, at nu skulle han smide både sut og ble. Så jeg brugte ugen inden til, at forberede ham på det store skift, der nu skulle ske. Bleen var jeg ikke så bekymret for - Det var han allerede klar til og gik egentlig selv på toilettet her hjemme. Men sutterne - dét var en anden sag. Han har alle dage været super glad for sutten og det blev ikke mindre, da han blev storebror. Tværtimod! Vi (og med vi, mener jeg nok mest mig) var også slemme til, bare at give ham sutten, når han blev pylret. Total ris til egen røv, men overskuddet til suttestop er der ikke rigtig, når der kommer lille baby med natteroderi til følge. Så kan jeg jo heller ikke løbe fra, at drengen har noget af mit arvemateriale i sig: Han er jordens skønneste knægt, men magen til hystade og dramaqueen skal man lede længe efter. 

Så selvom jeg egentlig havde en god mave fornemmelse efter et, hvis jeg selv skal sige det, godt forberedelsesforløb, var jeg stadig klar på kamp til stregen, når han skulle sove uden sin elskede sut første gang... Der fik jeg mig en glædelig overraskelse. Putningen foregik ikke grådfrit, men det varede "kun" en halv time og vi var inde ved ham to gange i løbet af natten. Siden har han ikke spurgt efter sin sut og har bare leget og hygget som altid. Hold kæft, hvor er jeg stolt af ham. Sådan min dreng!

Der bliver suttet og nulret med bamsen en sidste gang,
inden sutterne skal sendes til Julemanden

Hos os virkede det rigtig godt, at snakke meget med ham om, hvad der skulle ske og hvorfor. Vi lavede en aftale om, at han skulle skrive et brev til Julemanden, hvor der stod, hvad han ønskede sig i julegave, og så skulle han sende sutterne med. Dagen efter måtte han så komme i Toys'R'Us og vælge lige den ting, som han allerhelst ville have. Kald det bare upædagogisk, det vil jeg rent ud sagt skide på, det virkede for os. Jeg kan være enig i rigtig mange udsagn om børneopdragelse, som de fagkyndige udtaler sig om i medierne, ja som vi andre skifter undertøj, men når det handler om, at få en hverdag til at fungere, så må pædagogikken altså vige sin plads ind i mellem, her hos os!