lørdag den 27. april 2013

Økodag

Her i huset vil vi gerne støtte økologien, så det var oplagt for os, at tage til Økodag i søndags. Vi havde en super hyggelig dag. Vi valgte at tage ud til Hjortsminde, som ligger lidt nord for Silkeborg. Her havde de allieret sig med KFUM Spejderne, som stod for lidt aktiviteter til børnene. Vi var rundt og se gården, hvor Tobias var oppe at sidde i de forskellige traktorer og så så vi de to nye kalve. De var født om onsdagen - Nøj hvor var de søde! Vi var også inde og se de malkekøer, som skulle lukkes ud på græs senere på dagen. Og det var vi spændt på at se. Der var desuden smagsprøver af forskellige produkter fra Arla, som de også uddelte af, da arrangementet var slut.

Tobias prøver lige den lille traktor!

De søde øko-køer der venter med længsel på at komme på græs!

Mille fik lidt at spise i det fri og blev lagt til at sove i sin klapvogn. Så kunne vi andre sidde og nyde vores frokost. Den stod på nybagte pizzasnegle, agurk, tomater og melon - Lige en frokost for Tobias. Da kl. var 12.00, blev køerne lukket ud på græs. De hoppede og "dansede" og nød virkelig det fri. Ja faktisk så meget, at vi lige fik en ekstra opvisning. De løb ned til den ene ende af marken og tilbage igen mod stalden. Så stod de lidt udenfor stalden, vendte om, og hoppede af glæde igen. Det var nu lidt sjovt at se, så det må blive en fast tradition for os;)

Mille får mos i det fri;)

Maden nydes på græsset og med fuld solskin - Så bliver det ikke bedre!

Vi kan i hvert fald varmt anbefale, at tage sine børn med til sådan et arrangement. Tobias nød det og det gjorde vi voksne også. Det er ganske gratis og en hyggelig aktivitet, som alle i familien kan være med til. Der er dog enkelte steder, hvor de tager betaling for parkering. Med fare for at lyde snobbet, så vil jeg mene, at de fleste familier har råd til at ofre en 20'er på sådan en dag;) Så pak madkurven næste år, put ungerne i bilen, inviter evt. bedsteforældre eller venner med og besøg en af de mange gårde, der holder åben for offentligheden på denne økodag! Vi ses (måske) næste år...

1 kommentar:

  1. Super arrangement og aktivitet! Vi var "desværre" i sommerhus - men næste år skal vi absolut også til Økodag! ;)

    SvarSlet