tirsdag den 28. maj 2013

Have-hygge i dejligt selskab!

Søndag var en helt igennem fantastisk dag. Min skønne veninde og hendes dejlige datter, kom til hygge i haven hos os. Vejret var super dejligt, selvom det blæste lidt. Men vi kunne sidde ude og ungerne kunne rende rundt og lege. Tobias er to år ældre end Maja, men det betyder intet. Hun ser op til ham og han nyder, at blive set op til. Så der var gang i gyngerne og legehuset blev tømt for legesager - Lige som det skal være. Da aftensmaden var spist og Lil og Maja skulle hjem, sad Tobias i vinduet og råbte: "Hej hej lille skatter" i mens han vinkede. Aarrww, det er da ikke til at stå for. Måske der er en fremtidig svigerdatter i Maja??? Det ville kun glæde mig!

Eftermiddagskaffe med frugt og kage på terrassen

Havde lidt sjov med en udstikker i køkkenet. Vandmelon,
honningmelon og blåbær... Indbydende så det ud;)

Så er der gang i gyngerne - Whhiiiii


Lige en lille "hyldest" til min veninde:



Lil er en af de mest fantastiske mennesker jeg kender. Hun er en af dem, der gør alle os andre til bedre mennesker. Jeg har kendt Lil siden jeg var omkring 3 år, hvor vi boede på sammen vej i Selling. Det er så 25 år siden nu - Oh My God! Måske vi skal fejre "sølvbryllup" i år? :) et rigtigt ægtepar kan man nu ikke kalde os, for vi har kun haft ét enkelt skænderi i løbet af de 25 år. Og det varede vidst ikke mere end 5 minutter! Nej vi ville hellere bruge tiden på, at lege med Barbie, gå lange ture, opfinde teater stykker, se Dirch Passer film, klæde os ud, gå catwalk, sætte hår, lave ulækre ansigtsmasker, spise bananasplit og, nå ja, så lige se lidt flere Dirch Passer film - Dem kan man ikke få nok af! 

Min mor fortalte mig forleden, at vi som små gik og sagde, at når vi blev gift og fik børn, så skulle vores børn lege sammen. Så varmer det ekstra meget, når man lige har haft så skøn en dag sammen, hvor ungerne har hygget sig i hinandens selskab. Det tror jeg ikke, at nogen havde troet ville ske. Altså lige udover Lil og jeg. Slet ikke når man tænker på, at vi flyttede til Århus da jeg var en 5-6 år. Men Lil og jeg holdt kontakten. Vi tog på weekend ved hinanden og talte i telefon, nogle gange ALT for længe, hvis du spørger vores forældre. Så da vi lærte at skrive, måtte vi ty til brevkommunikation ind i mellem. Det blev til flere sider om alt og intet - SÅ skønt. Det var måden, vores venskab bestod. Dét, og så en masse kærlighed til hinanden. Jeg har derfor ingen tvivl om, at Lil altid vil være en del af mit liv. Jeg holder uendelig meget af hende og hendes dejlige familie! 

Love you baby girl! My sister, not by blood, but by heart ;)



torsdag den 23. maj 2013

To cry or not to cry?

Ja, jeg kan jo ligeså godt indrømme det - Jeg er en af dem, der let får fugtige øjne. Jeg kan også afsløre, at det bestemt ikke er blevet bedre, efter jeg har fået børn. Det er grænsende til det pinlige ind i mellem. Tobias kan sidde og se en fuldstændig ligegyldig film om pingviner (Happy feet 2), jeg hopper lige ind slutningen af den, og mærker hvordan jeg må undertrykke en tåre. Ej vel, hvad sker der lige? Der er jo ingen rationel forklaring på, hvorfor jeg skulle reagere på det. Men mine tårekanaler har åbenbart sit helt eget liv. Helt galt går det først, hvis jeg ser et hjerteskærende program om børn eller udsatte sjæle verden over. Så skal jeg lige love for, at der åbnes for sluserne... Det tror jeg, at de fleste mødre kan nikke genkendende til. But no need to worries ladies. Jeg faldt over et fantastisk citat af den amerikanske forfatter, Washington Irving, som netop omhandler tårer og disses betydning. 

“There is a sacredness in tears. They are not a mark of weakness, but of power. They speak more eloquently than ten thousand tongues. They are the messengers of overwhelming grief, of deep contrition and of unspeakable love.”

"Der er en hellighed i tårer. De er ikke et tegn på svaghed, men på styrke. De taler mere veltalende end ti tusinde tunger. De er budbringere af overvældende sorg, af dyb anger og ubeskrivelige kærlighed."

Det sidste gør sig uden tvivl gældende, når jeg ser på mine to skønne unger. Bare synet af dem, og en varme fylder min krop (og mine tårekanaler) ;-) Jeg har uendelig meget kærlighed til dem og det rører mig dybt. Jeg vil derfor tage dette citat til mig og føle mig som en stærk kvinde, hver gang en tåre triller ned ad min kind!



Citat af Cardinal Mermillod
Layout af Ditte Ardal Mortensen


onsdag den 15. maj 2013

Bruce Springsteen - Bossen over alle!!!

Jeg sidder nu og bearbejder gårsdagens oplevelse! Hold op et brag af en koncert der blev leveret af den 63 årige folkehelt. Det var min sjette koncert med ham og jeg bliver lige overvældet hver gang. Han formår at komme helt ud over scenekanten, så selv dem på de bagerste rækker føler, at de er en del af hele showet. Jeg ved det, jeg har selv stået længere tilbage i menneskemængden!

Men ikke denne gang. Denne gang havde vi billetter til inner pitch (for anden gang). Og selvom en koncert med Bruce og bandet er guddommeligt fra de bagerste rækker, så er der intet som en koncert på de forreste rækker. Bruce "gæster" tit publikummet nede foran og i går, var jeg en af de heldige, som fik lov at trykke hans svedige hånd! Det er ikke helt sunket ind endnu. Jeg troede aldrig, at jeg skulle opleve det og et voila, så greb han min hånd. Kendte mennesker siger mig generelt ikke en s..., men Bruce rører noget i mig. Hans tekster, melodier og uimodståelige og afslappede personlighed, har en ægthed og varme, som jeg endnu ikke har oplevet, hos nogen anden kunstner i hans klasse. Nej, stryg det med hans klasse - Han er en klasse for sig! 

Og ja, jeg har læst anmeldelserne af aftenens koncert - En lidt vag og blandet oplevelse, men  enig er jeg bestemt ikke. Det eneste jeg til dels kan være enig i er, at Parken simpelthen ikke er gearet til koncerter og specielt ikke når den er overdækket. Lyden var helt okay oppe foran (synes jeg), men som en af BT's anmeldere skriver, bliver Parken til en "betonkatedral" med tag på, og der har uden tvivl været et rungende ekko. 


"Men for fanden hvor gør han dog folk lykkelige, og hvor er det smukt."

Præstationen var der derimod INTET, at sætte en finger på. Bruce leverede som han plejer. Vi fik et væld af fede numre. Bl.a. en perfekt udført og overraskende "Brilliant Disguise", "Backstreets" hvor trommerne rammer lige ind i hjertet, "Pay Me My Money Down" med optog af hele orkestret og en rockende "Born in the U.S.A." Det er blot et lille udpluk, af den 30 numre lange set-liste. Desuden fik vi en "messende" Bruce at se, hvor vi fik besked på, at vi bestemt ikke fik lov at gå hjem, før vi var hæse og havde ømme hænder, fødder, ben og ryg. Han havde blot ét spørgsmål: "Can you feel the Spirit"? Hvorefter han slog over i en fantastisk "Spirit in the Night" - Så bliver det ikke meget bedre. Og jeg kan desuden sætte flueben ved alle hans krav - Min krop er rædbrækket i dag, men det er dét værd!

Det eneste jeg vil klage over, er Billetnet. Der var ikke styr på noget som helst. Da vi endelig blev lukket ind, efter flere timers venten ude foran Parken, virkede vores scannere ikke og vi kunne derfor ikke komme videre. Derimod kunne vi se, at alle andre strømmede ind på plænen fra de andre indgange - Hold kæft det var frustrerende. Det viste sig, at de ikke havde fået afprøvet systemet inden vi blev lukket ind, og det tog, hvad der føltes som en evighed, før vi endelig blev lukket ind. Folk var rasende, og ikke uden grund. Flere havde ligget ude foran siden lørdag, for at få en god plads. Der var ingen der ville tage ansvar og få styr på problemet. Det eneste vi fik at vide var, at vores klager skulle rettes til Billetnet - Det er hermed gjort. Jeg vil dog ikke rette nogen direkte klage til dem, så skal det i hvert fald være som en principsag. Jeg kan ikke klage over den plads jeg fik, trods den noget uheldige start!

Mors dag

Jeg har ikke tænkt mig, at skrive et længere indlæg om Mors dag. Blot fortælle, at dagen var fantastisk - som altid når jeg tilbringer tid med min kære mand og skønne børn. Den bød på brunch med alt hvad der hører til og hygge i hjemmet. Lige som jeg alle helst vil have det;-) 

Lækkert brunchbord med nybagte boller og selvplukkede tulipaner:-)


Ungerne havde lige en hyggestund i stuen, foran fjernsynet - Hvor er det bare skønt at se, så stor glæde de allerede har af hinanden! Mille ser op til storebror og Tobias elsker at få lillesøster til at grine!

onsdag den 8. maj 2013

Verdens bedste banankage

Der er ikke noget værre end en banankage der er tør. Den skal være saftig, svampet og propfyldt med bananer! Denne banankage er uden tvivl, den bedste jeg nogensinde har smagt og min mand er fuldstændig enig. Han kan simpelthen ikke få nok af den kage. Den skal bages til alle festlige lejligheder, hvis det står til ham. Så er du til banankage, så prøv denne opskrift. Den kan med fordel laves som cupcakes med chokoladefrosting - Mindst ligeså lækkert.


ADVARSEL!!! IKKE for de fedtforskrækkede;)

Opskriften


- 6 æg
- 350 g sukker
- 200 g smeltet smør
- 4-6 modne bananer
- 250 g mel
- 2 tsk bagepulver
- 1 vaniljestang (eller 3 tsk vaniljesukker)
- 200-300 g mørk chokolade

Pisk æg, sukker og vanilje luftigt. Den smeltede og let afkølede smør, blandes i æggemassen. Sigt mel og bagepulver heri og rør det godt sammen. Mos eller blend bananerne og kom dem ned i kagedejen. Chokoladen hakkes groft og blandes i dejen. Kagedejen hældes i en smurt bradepande, ovnfast fad eller i muffinsforme. Kagen bages ved 170 grader (varmluft) i ca. 45 min. Mærk efter undervejs med en strikkepind eller kniv, det kan varierer meget fra ovn til ovn. Hvis du laver cupcakes, skal de ikke bages mere end ca. 20 min. 


Her er de bananmuffins jeg bagte til Milles navngivningsfest.

Frosting til cupcakes:

- 300 g flormelis

- 60 g god kakao
- 90 g stuetempereret smør
¾ dl lun mælk
- ½ vaniljestang (eller 2 tsk vaniljesukker)

Bland mel og kakao i en skål. Tilsæt smør og vanilje, og rør det sammen. Tilsæt den lune mælk lidt af gangen, indtil det har den ønskede konsistens. Det er ikke nødvendigvis al mælken der skal bruges.



Her er de med fantastisk chokoladefrosting - Mmmmmmm!

Kager med frosting skal helst opbevares køligt.

 Når jeg bager en hel kage, bruger jeg almindelig chokoladeglasur i stedet for frosting. 

VELBEKOMME!

Ungernes taburetter - Nu med retro look

Så blev jeg færdig med endnu et projekt. Ungernes taburetter er nu malet og tapetseret. Godt nok skulle det have været med tapet fra småfolk, men det fungerede ikke helt... Måske fordi det var første gang jeg legede med tapetklister siden folkeskolen. Jeg husker det nu som noget mindre kompliceret - Jeg var nok knap så kritisk om egne evner dengang :) Men resultatet er jeg okay tilfreds med. Tobias mente, at den grønne var til Mille og så kunne han bruge den lilla. Vi blev så enige om, at det var okay at bruge dem begge! 

Taburetterne har jeg købt i Ikea. De er super gode, når Tobias skal have vasket hænder eller hjælper til i køkkenet. Tapet/papir har jeg købt hos www.papirogtapet.dk. Jeg faldt over denne side, under en søgning på uundværlige Google. Her er det muligt at købe tapet og papir i ark - Genialt når man ikke skal bruge ret meget og så er der et ret stort udvalg af fede motiver. Tag selv et kig forbi siden, hvis du har brug for mindre mængde tapet og papir!