torsdag den 23. maj 2013

To cry or not to cry?

Ja, jeg kan jo ligeså godt indrømme det - Jeg er en af dem, der let får fugtige øjne. Jeg kan også afsløre, at det bestemt ikke er blevet bedre, efter jeg har fået børn. Det er grænsende til det pinlige ind i mellem. Tobias kan sidde og se en fuldstændig ligegyldig film om pingviner (Happy feet 2), jeg hopper lige ind slutningen af den, og mærker hvordan jeg må undertrykke en tåre. Ej vel, hvad sker der lige? Der er jo ingen rationel forklaring på, hvorfor jeg skulle reagere på det. Men mine tårekanaler har åbenbart sit helt eget liv. Helt galt går det først, hvis jeg ser et hjerteskærende program om børn eller udsatte sjæle verden over. Så skal jeg lige love for, at der åbnes for sluserne... Det tror jeg, at de fleste mødre kan nikke genkendende til. But no need to worries ladies. Jeg faldt over et fantastisk citat af den amerikanske forfatter, Washington Irving, som netop omhandler tårer og disses betydning. 

“There is a sacredness in tears. They are not a mark of weakness, but of power. They speak more eloquently than ten thousand tongues. They are the messengers of overwhelming grief, of deep contrition and of unspeakable love.”

"Der er en hellighed i tårer. De er ikke et tegn på svaghed, men på styrke. De taler mere veltalende end ti tusinde tunger. De er budbringere af overvældende sorg, af dyb anger og ubeskrivelige kærlighed."

Det sidste gør sig uden tvivl gældende, når jeg ser på mine to skønne unger. Bare synet af dem, og en varme fylder min krop (og mine tårekanaler) ;-) Jeg har uendelig meget kærlighed til dem og det rører mig dybt. Jeg vil derfor tage dette citat til mig og føle mig som en stærk kvinde, hver gang en tåre triller ned ad min kind!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar