søndag den 19. januar 2014

Så er det i sving med hæklenålen!

Som nævnt tidligere på bloggen, har Tobias bestilt et hæklet regnbuetæppe. Jeg elsker virkelig, at min søn kommer, og selv beder om at få noget fra mig, som jeg har lavet. Det varmer mit krea-hjerte så inderligt. Så skal drengen sørme også ha' det! Heldigvis har jeg vidst garn nok...

Min garnkurv

Indrømmet, jeg har været ude og købe lidt ekstra, da jeg manglede nogle af farverne. Jeg har gennem årene fået samlet mig pænt meget garn. efter jeg fyldte denne kurv med garn, måtte jeg ud og købe én til kurv, som nu også er fyldt. Måske man kan kalde mig en "Garnfreak"??? Jeg kan bare ikke stå for garn. Hvis jeg ser noget pænt og lækkert, får jeg straks idéer til, hvad jeg kan lave af det. Og vupti, så er garnet købt. Jeg tror jeg må undgå garnhylderne for en tid :) 

Men hæklenålen er i fuld sving, og jeg har nu fået lavet de første 7 rækker i regnbuens farver. Så mangler jeg bare, lad mig nu se... - Sådan ca. rigtig mange rækker endnu! Men så har jeg da noget at beskæftige mig med! Gad vide om jeg ikke finder et nyt projekt jeg kan gå i gang med samtidig? Kan bedst lide at jeg kan hoppe lidt fra projekt til projekt. Så går jeg ikke død i det! Her er i hvert fald det jeg har nået indtil videre:

Regnbuetæppe til min skønne søn

Jeg hækler ikke efter opskrift, men efter egen fantasi. Det er bare stangmasker frem og tilbage, men den tredje række i én farve, hækles med hulmønster. Her hækler jeg 2 stangmasker *2 luftmasker, 4 stangmasker* og slutter af med 2 stangmasker. *-* gentages til de sidste 2 stangmasker. Så det er meget enkelt, men giver alligevel lidt ekstra finish til tæppet - Synes jeg! Jeg glæder mig til at vise Jer det færdige resultat :)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar